Pressemeddelelse: 11. april 2012
Emner: Cloud

HP satser på open source i skyen

Allerød 11. april 2012 - Hewlett-Packard (HP) har netop lanceret den første cloud service baseret på open source standarden, OpenStack. HP’s nye cloudservice håndterer hybride leverancer, hvilket betyder, at virksomhederne kan integrere deres datacenters services med skyens. De nye løsninger fra HP udvider dermed virksomhedernes muligheder i skyen ved at arbejde på tværs af private og offentlige skyer samt eksisterende it-miljøer.

HP har udvidet mulighederne for, at virksomheder kan hente ekstra kapacitet automatisk og omkostningseffektivt via skyen. Når en virksomhed får brug for mere kapacitet, henter HP’s nye hybrid leverance automatisk flere ressourcer i skyen fra HP’s egne datacentre, hvilket øger virksomhedens agilitet samtidig med, at den daglige drift i virksomheden kan fortsætte uden forstyrrelser.

“En ny undersøgelse, som Coleman Parkes har udført for HP[1] viser, at over 80 % af forretningsledere mener, at der er et akut behov for en hybrid leverance,” siger Preben Jacobsen, som er ansvarlig for forretningsudvikling af skyen i HP Danmark. “Med hybrid leverancen fra HP får virksomheder mulighed for at sammensætte både offentlige og privat styrede cloud servicer med deres eksisterende datasystemer. På den måde får virksomhederne et strømlinet hybridmiljø, der hurtigt tilpasser sig ændrede vilkår,” forklarer Preben Jacobsen, og fortsætter: ”Vi har en forventning til at flere it leverandører og serviceudbydere vil følge op, og understøtte OpenStack initiativet. ”

HP’s hybrid leverance giver virksomhederne en unik mulighed for en åben, standardbaseret tilgang, som understøtter flere virtualiseringsplatforme, styresystemer, udviklingssystemer, heterogene miljøer samt udvidede partner økosystemer. Leverancen er baseret på HP Converged Infrastructure, HP Converged Management og sikkerheds softwaren, HP Converged Information samt open source teknologi fra OpenStack™ (www.openstack.org).

HP’s hybrid leverance inkluderer blandt andet:
• HP’s nye Cloud Maps, som er en guideline over best practices. Løsningen er et katalog over applikation templates og fremskynder processen med at skabe nye cloud services for virksomheders applikationer, så virksomhederne fremover skal bruge langt mindre tid på processen.

• HP præsenterer HP Service Virtualization 2.0 for at hjælpe virksomheder med at teste deres cloud software bedre.  Løsningen gør det muligt at teste kvaliteten og performance hos en cloudbaseret eller mobil applikation uden at forstyrre produktionssystemerne. 

• Den nye Enterprise Cloud Services er for virksomheder, som ikke ønsker at administrere deres egen sky. Ved at outsource administreringen af skyen kan kunderne reducere omkostningerne og i stedet spare penge til andre strategiske projekter.

• For at eliminere enhver risiko kunderne måtte have om transformationen til cloud, lancerer HP Cloud Security Alliance trainingcourses. Her bliver kunder rustet med den viden, som skal sikre dem mod at undgå potentielle sikkerhedsproblematikker.
Læs mere om hybrid leverancen og HP’s nye cloud services på HP’s hjemmeside: http://www.hp.com/go/convergedcloud2012

Mediekontakter

Om HP

HP skaber nye muligheder for at teknologi kan have en meningsfyldt indvirkning på mennesker, virksomheder, regeringer og samfundet. HP, som er verdens største teknologivirksomhed, tilbyder en portefølje, der strækker sig over print, personlig it, software, services og it-infrastruktur til at løse kunders problemer. Flere oplysninger om HP (NYSE: HPQ) findes på http://www.hp.com