Der kan ikke oprettes forbindelse til internettet

Denne side hjælper dig med at diagnosticere og løse problemer med at oprette forbindelse til internettet via et eksisterende hjemmenetværk i Windows 7.

Symptomer på problemet:

Network_con_iconStatus for ikonet for trådløst netværk er "tilsluttet til et netværk, men ikke til internettet"


Netværksoversigten viser ikke nogen internetforbindelse:

Network & Sharing Center


Websider viser fejlmeddelelser

Internet Explorer kan ikke vise siden.

Arbejd offline: Der er ingen tilgængelige internetforbindelser i øjeblikket.

Ikke tilsluttet: Du er ikke tilsluttet nogen netværk.

Hvis din computer kan oprette forbindelse til et netværk, men ikke til internettet, skal du følge disse trin. Test internetforbindelsen efter hvert trin. Hvis problemet ikke er løst, skal du fortsætte til næste trin.

BEMÆRK: Disse trin forudsætter, at du tidligere har sat et netværk op, og at du har en eksisterende internetudbyder (ISP). Du kan finde flere oplysninger om opsætning af netværk i Sæt et basishjemmenetværk op 

Trin 1: Ved trådløse forbindelser skal du sikre dig, at computeren er tilsluttet det rigtige netværk

Når computeren finder et trådløst netværk, som den tidligere har været tilsluttet, vil den forsøge at genetablere forbindelse til det. Det er dog ikke sikkert, at den pågældende forbindelse er til det rigtige netværk.

Gør følgende for at se, hvilket netværk computeren er tilsluttet, og for at vælge det ønskede netværk:

Klik på ikonet Netværksforbindelse Network Connection Icon i meddelelsesområdet for at se, om du har forbindelse til nogen trådløse netværk.

Hvis computeren er tilsluttet et forkert netværk, skal du klikke på netværksnavnet og derefter klikke på Afbryd forbindelsen. Klik på printernavnet på listen over printere, og klik derefter på Opret forbindelse.

Kontroller, om du har internetforbindelse, når computeren er tilsluttet det rigtige netværk.

Trin 2: Prøv at bruge Internet Explorer uden tilføjelsesprogrammer

Find ud af, om eksterne programmer eller tilføjelser medfører problemer. Åbn Internet Explorer uden tilføjelsesprogrammer for at teste:

  1. Klik på Start (Start), skriv tilføj i området "Søg i alle programmer og filer", og klik derefter på Internet Explorer (ingen tilføjelsesprogrammer).

Startmenu med link til Internet Explorer (ingen tilføjelsesprogrammer)

IE_Start_Menu

  1. Internet Explorer viser en side, hvor der står "Internet Explorer kører i øjeblikket uden tilføjelsesprogrammer." 

  2. Indtast www.hp.com i adresselinjen øverst i browservinduet, og tryk derefter på Enter.

  3. Alt efter, hvad der bliver vist i Internet Explorer-vinduet, skal du vælge en af følgende muligheder:

Valgmulighed 1

Hvis Internet Explorer åbner og viser en webside, har computeren forbindelse til internettet, og et eller flere tilføjelsesprogrammer er sandsynligvis skyld i problemet. For at løse problemet skal du måske scanne for og fjerne spywareprogrammer samt afinstallere adware eller tilføjelsesprogrammer til din browser, som du har installeret for nylig.

Valgmulighed 2

Hvis Internet Explorer ikke viser en webside, eller hvis computeren forsøger at etablere en opkaldsforbindelse, skal du fortsætte til de næste trin i dette dokument.

Trin 3: Nulstil internetindstillingerne

For at forberede Windows til fejlfinding og for at løse de fleste problemer i forbindelse med surf på internettet skal du nulstille internetindstillingerne som følger:

  1. Luk alle åbne Internet Explorer-vinduer.

  2. Klik på Start (Start), Kontrolpanel, og klik derefter på Netværk og internet.

Netværk og internet

 Network_and_Internet

  1. Klik på Internetindstillinger.

Vinduet Internetegenskaber åbnes.

  1. Klik på fanen Avanceret, og klik derefter på knappen Nulstil.

Knappen Nulstil på fanen Avanceret i vinduet Internetegenskaber

Reset_IE_Advanced_tab 

Vinduet Nulstil Internet Explorer-indstillinger åbnes.

  1. Læs oplysningerne på skærmen, marker boksen Slet personlige indstillinger, og klik derefter på Nulstil.

Nulstil Internet Explorer-indstillinger

Reset IE settings

  1. Klik på Luk, når Windows har nulstillet indstillingerne for Internet Explorer.

  2. Prøv at oprette forbindelse til internettet, og gå derefter ind på www.hp.com . Hvis problemet fortsætter, skal du gå videre til næste trin.

Trin 4: Kontroller kabelforbindelserne, og nulstil modem og router

Udfør følgende trin for at kontrollere kabelforbindelserne, nulstille hardwaren og tilslutte computeren direkte til modemmet.

  1. Luk computeren.

  2. Tag alle kabler, undtagen kabler til strøm, mus, tastatur og skærm, ud af computeren. Husk, hvor de forskellige kabler skal sidde.

  3. Afbryd strømmen til router, kabelmodem eller router/modem-kombination, og vent på, at lysene på enheden slukker.

  4. Tag alle kabler ud af modem og router.

  5. Se efter bøjede eller ødelagte ben på kabelenderne samt i stikkene på computer, router og modem. Se, om selve kablet er knækket eller på anden vis ødelagt. Reparer eller erstat kabler, der viser tegn på beskadigelse.

  6. Tilslut alle kabler til modem og router igen, undtagen strømkabler.

  7. Tilslut et netværkskabel (RJ-45) fra computeren til bagsiden af kablet/DSL-modemmet eller -routeren. Undgå at lægge kabler ved siden af højttalere, og lad være med at rulle overskydende kabel sammen. Brug om muligt et kabel, der er 1,83 meter eller kortere. Sørg for at anvende den korrekte kabeltype fra router til computer (se følgende figur). 

BEMÆRK: Hvis du bruger en trådløs forbindelse, kan du konfigurere den senere, når du har undersøgt, om din computer kan få forbindelse til internettet via en direkte forbindelse med netværkskabel.

Kabler, der tilslutter fra DSL- eller kabelmodem til pc

Cables

1 - RJ45 Ethernet-netværkskabel - Cat5/Cat6. Tilslut router/modem til netværksporten på din pc med denne type kabel.

2 - RJ11-telefonkabel. Du må ikke anvende denne type kabel til at tilslutte til pc'en.

3 - Specialtelefonkabel med seks ben. Brug ikke denne type kabel.

4 - USB-kabel. Mange routere/modemmer kan tilsluttes via USB. Prøv med et RJ45-netværkskabel, før du prøver med USB. Du må IKKE tilslutte både USB-kabel og netværkskabel – tilslut kun ét kabel.

  1. Tilslut strøm til modem og router igen, og tænd for dem.

  2. Vent, indtil lysene på enheden blinker i et fast mønster eller holder op med at blinke. Dette kan tage 10-30 sekunder. Hvis lysene blinker i et mærkeligt mønster, eller hvis flere lys er inaktive (slukkede), kan det være tegn på et problem med internettjenesten. Se den vejledning, der fulgte med bredbåndsenheden, for oplysninger om, hvad lysene betyder, og kontakt din internetudbyder, hvis der er et problem.

  3. Når lysene på bredbåndsenheden lyser i et normalt mønster eller lyser vedvarende, skal du tænde computeren.

  4. Vent, indtil Windows er helt klar, og opret derefter forbindelse til internettet. Gå til www.hp.com. Hvis forbindelsesproblemet fortsætter, kan du prøve følgende tip og derefter fortsætte til Der kan ikke oprettes forbindelse til et hjemmenetværk.

Andre ting, du kan prøve:

  • Undersøg dine firewall-indstillinger for at sikre, at din browser har tilladelse til at gå på nettet.

  • Tilslut en anden computer til netværket for at se, om problemet kun gælder den ene computer.

  • Kontakt din internetudbyder eller modemproducent for at få yderligere hjælp til fejlfinding.

  • Nulstil routeren til fabriksindstillingerne. Se brugervejledningen til routeren for modelspecifikke oplysninger.

  • Udfør Microsofts systemgendannelse for at nulstille de pc-indstillinger, der kan være skyld i problemer.

 
Få support efter produktmodel
Find løsninger, downloads og andre supportoplysninger, der er specifikke for din produktmodel.
Få forbindelse til andre
Connect with others
Du er ikke alene. Få kontakt til andre kunder og HP-eksperter på supportfora, og få de svar, du har brug for. (På engelsk)