Fejlfinding af trådløs printerinstallation
Trin 1: Udskrivning af en testside
Hvis du har problemer med opsætningen af din printer, er det første, du skal gøre, at udskrive siden Netværkskonfiguration og rapporten Test af trådløst netværk (hvis printeren har en trådløs netværksforbindelse) fra printerens kontrolpanel. Se vejledningen for at få instruktioner.
Disse oplysninger gør det muligt for dig at udføre fejlfinding af installationen. Du skal også have navnet på din trådløse routers netværk (SSID) og hvis det trådløse netværk bruger enten WEP- eller WPA-sikkerhed, skal du også have adgangskoden til det trådløse netværk.
Trin 2: Kontroller, om printeren er tilsluttet den trådløse router
Se siden Netværkskonfiguration eller rapporten Test af trådløst netværk, og kontroller følgende:
Tyder rapporten Test af trådløst netværk på, at der er nogen problemer? Følg anbefalingerne i rapporten for at løse dem.
Tyder rapporterne på, at printeren er sluttet til din trådløse router, og ikke til en nabos? Navnet på det netværk, som printeren er tilsluttet, vises både på siden Netværkskonfiguration og i rapporten Test af trådløst netværk.
Sammenlign printerens IP-adresse med gateway-IP-adressen. De bør have formater, der ligner hinanden (eksempelvis kan gateway-IP-adressen være 192.168.0.1 og printer-IP-adressen 192.168.0.5). Hvis printeren har en IP-adresse, der minder om 169.254.XXX.XXX eller 0.0.0.0, er den sandsynligvis ikke tilsluttet det trådløse netværk.
Hvis du benytter en trådløs forbindelse, skal du kontrollere, om den trådløse indikatorlampe lyser. Rapporten Test af trådløst netværk angiver også, om printerens trådløse radio er slukket. Kan man tænde for den trådløse radio fra printerens kontrolpanel (hvis radioen er slukket)? Er der nogen fejlmeddelelser på printeren eller indikatorer, der blinker uventet. Se i vejledningen, hvad du kan forvente.
På nogle printere viser siden Netværkskonfiguration alle registrerede trådløse netværk i dit område. Er dit netværk angivet blandt de fundne netværk? Har det en god signalstyrke?
Er der flere andre netværk på samme kanal som dit eller som bruger kanaler, der ligger tæt på din kanal? Du bør bruge en kanal, der ligger mindst fem kanaler fra den nærmeste kanal, der er i brug. Overvej at skifte kanal for den trådløse router. Vi anbefaler 1 eller 11.
Hvis printeren er tilsluttet din trådløse router, skal du fortsætte til næste trin.
Hvis printeren ikke er tilsluttet din trådløse router, skal du følge disse trin:
Se efter firmwareopdateringer til netop din printer på HP's websted: Download software og drivere
Hvis din internetudbyder ejer din router, skal du tage internetkablet mellem routeren og væggen ud af stikket.
Sluk printeren, og tænd den igen: Sluk for printeren med knappen Tænd/sluk. Fjern netledningen fra printerens bagside, vent 30 sekunder og tilslut derefter netledningen igen. Se vejledningen for nærmere detaljer.
Genstart den trådløse router ved at fjerne netledningen fra routeren, vente 30 sekunder og derefter tilslutte netledningen igen.
Genstart computeren.
Tilslut printeren til routeren.
Tildel printeren en statisk IP-adresse. Se afsnittet FÅ MERE AT VIDE på denne side for vejledning til tildeling af en statisk IP-adresse, og gå til HP's Wireless Printing Center.
Trin 3: Hvis printeren er tilsluttet den trådløse router, men du ikke kan udskrive (og/eller scanne)
Download og kør HP's værktøj til netværksdiagnosticering. Se afsnittet FEJLFINDINGSVÆRKTØJER på denne side, hvor der er et link til værktøjet.
Sørg for, at dit operativsystem er opdateret (i Windows skal du bruge Windows Update. Til Mac OS skal du bruge Softwareopdatering).
Sørg for, at din computer er fri for virus, malware osv.
Kontroller, at computeren ikke er tilsluttet via VPN (Virtual Private Network). Du kan ikke få adgang til enheder på det trådløse netværk, mens du er tilsluttet via VPN.
Deaktiver operativsystemets firewall og dit sikkerhedssystems firewall, og prøv igen.
Hvis dette løser problemet, skal du åbne porte i firewallen. Kontakt producenten af firewallen for at få flere oplysninger.Download og installer den nyeste software til netop din printer og dit operativsystem fra Download af software og drivere.
Det er vigtigt, at du downloader software specifikt til din HP-printermodel. Softwaren på den medfølgende cd er muligvis blevet opdateret siden udgivelsen. Hvis du gen- eller afinstallerer, skal du først bruge HP's afinstallationsprogram til at fjerne tidligere softwareinstallationer eller delvise installationer.Se efter softwareopdateringer til netop din software, mens du er på webstedet Software og drivere.
Hvis printerinstallationen blev gennemført, men printeren ikke fungerer som forventet, har vi en løsning til dig. HP har designet automatiserede hjælpeprogrammer (værktøjer) til diagnosticering og løsning af almindelige problemer i forbindelse med udskrivning, netværk og scanning. Vælg mellem følgende muligheder for at downloade og køre værktøjet til dit printerproblem.
| HP Print and Scan Doctor. HP har designet et hurtigt og nemt værktøj, som diagnosticerer og løser mange udskrivnings-, scannings- og tilslutningsproblemer: HP Print and Scan Doctor. HP anbefaler, at du downloader og installerer Print and Scan Doctor, når du har brug for at foretage fejlfinding af et problem med din HP-printer Download HP Print and Scan Doctor |
HP-værktøj til hardwarediagnosticering. HP har designet et hurtigt og nemt værktøj, som diagnosticerer og løser mange hardwareproblemer: HP-værktøjet hardwarediagnosticering. HP anbefaler, at du downloader og installerer værktøjet til hardwarediagnosticering, når du har brug for at udføre fejlfinding af et hardwareproblem. | |
- Supportemne
- FEJLFINDINGSVÆRKTØJER
- HP Print and Scan Doctor Print and Scan Doctor diagnosticerer og hjælper med at løse almindelige udskrivnings-, scannings- og tilslutningsproblemer.
- HP Guide til installation af printer til Windows 7 HP Guide til installation af printer til Windows 7 finder og installerer automatisk den bedste Windows 7-printerdriver til dit produkt.
- HP Print and Scan Doctor
Hvis du fortsat oplever fejl i forbindelse med trådløs installation, kan du gå til HP's Wireless Printing Center. Her finder du oplysninger om klargøring af dit trådløse netværk, opsætning af printeren og omkonfiguration af systemet.
- ALMINDELIGE PROBLEMER UNDER PRINTERINSTALLATION

