Find Windows 7-drivere til HP-printere

Når Microsoft udgiver et nyt operativsystem, bestræber HP sig på at levere drivermuligheder til alle nye og så mange eksisterende printere som muligt.  Den type drivermulighed, der findes til dit produkt, afhænger af en række faktorer, men generelt er det usandsynligt, at HP-printere, der er ældre end syv år, understøttes i Windows 7.

Findes der en Windows 7-printerdriver til dit HP-produkt?Findes der en Windows 7-printerdriver til dit HP-produkt?

Hvis du har købt din HP-printer efter udgivelsen af Windows 7-operativsystemet, understøttes den med en fuldfunktionsdriver.  Hvis du derimod købte din printer før udgivelsen af Windows 7, understøttes den måske eller måske ikke, afhængigt af, hvor gammel den er.

Du kan se en liste over HP-printere, der understøttes i Windows 7, og den tilgængelige printerdrivertype til hver af dem.

Eller du kan se en komplet liste over HP-printere, der ikke understøttes i Windows 7.

Windows 7-printerdrivertyper og hvordan du får fat i demWindows 7-printerdrivertyper og hvordan du får fat i dem

Når du har undersøgt, om der findes en Windows 7-printer driver til dit produkt, forklarer det følgende afsnit de forskellige printerdrivertyper og den bedste måde at få fat i dem på.

FuldfunktionsdriverFuldfunktionsdriver

HP-printere, der er solgt efter udgivelsen af Windows 7, bør blive leveret med en cd, der indeholder de nødvendige drivere og den nødvendige software til produktet.  Du skal indsætte cd'en i det optiske drev på din pc og følge den trinvise installationsvejledning.

Hvis der ikke følger en cd med, kan driveren downloades fra HP Teknisk Support.  Du skal blot navigere til webstedet, indtaste modelnavn eller -nummer på din HP-printer i søgefeltet og vælge supportmuligheden Software og drivere.  Angiv, hvilken version af Windows 7 der kører på din pc (32-bit eller 64-bit), klik på "Næste", og vælg derefter en af de tilgængelige drivermuligheder.

Du kan også prøve HP’s Printer Install Wizard til Windows 7, som automatisk kan undersøge, om der findes en fuldfunktionsdriver til din printer, hvorefter du kan downloade og installere den på din pc.  Guiden dækker p.t. næsten 300 HP-produkter.  Hvis der ikke findes en fuldfunktionsdriver til dit produkt, videresender guiden dig til en webside med alternativer.
BasisfunktionsdriverBasisfunktionsdriver

Mange ældre HP-printere understøttes ikke med en fuldfunktionsdriver.  Til disse tilbyder HP en mindre driver, der understøtter grundlæggende udskrivningsfunktioner.  Imidlertid indeholder den ikke den software, der er brug for til multifunktionsprintere for at kunne kopiere og faxe fra computeren og for at bruge alle produktets scanningsfunktioner. 

Hvis der findes en basisdriver til produktet, kan den downloades fra HP Teknisk Support. Du skal blot navigere til webstedet, indtaste modelnavn eller -nummer på din HP-printer i søgefeltet og vælge supportmuligheden Software og drivere.  Angiv, hvilken version af Windows 7 der kører på din pc (32-bit eller 64-bit), klik på "Næste", og vælg derefter en af de tilgængelige drivermuligheder.
InOS-driverInOS-driver

Til nogle printere følger der en driverløsning med Windows 7- operativsystemet, der er installeret på din computer ("InOS").  Når du slutter din printer til din pc med et USB-kabel, starter driverinstallationsprocessen automatisk.  Der er ikke andet, du skal downloade eller installere. 

Disse "InOS"-drivere mangler dog typisk nogle af de funktioner, som kan have været tilgængelige til din printer i ældre versioner af Windows. Med "InOS"-driveren er visse avancerede produktfunktioner ikke tilgængelige, og visse knapper på produktet fungerer muligvis ikke.  Du kan dog udskrive fra et program som f.eks. Microsoft Word og importere og få vist billeder på et hukommelseskort, hvis dit produkt har et hukommelseskortstik.

Oplysninger om, hvordan du løser problemer med "InOS"-drivere, finder du i HP's dokument How to Get Your Printer Working with Windows 7 (Sådan får du din HP-printer til at fungere med Windows 7).

Windows Update-driverWindows Update-driver

I visse tilfælde kan du hente en printerdriver ved hjælp af funktionen Windows Update i Windows 7-operativsystemet, et værktøj, som Microsoft bruger til at levere software- og driveropdateringer via internettet.  Ligesom "InOS"-driverne indeholder de grundlæggende funktionalitet.  Nogle af knapperne på produktet fungerer muligvis ikke, og nogle af de avancerede produktfunktioner er ikke tilgængelige.  Du kan dog stadig udskrive fra et program som f.eks. Microsoft Word og importere og få vist billeder på et hukommelseskort, hvis dit produkt har et hukommelseskortstik.

Oplysninger om, hvordan du løser problemer med Windows Update-drivere, finder du i HP's dokument How to Get Your Printer Working with Windows 7 (Sådan får du din HP-printer til at fungere med Windows 7).

Sådan opdaterer du din driver via Windows Update:

  1. Åbn Windows Update ved at klikke på knappen Start, klikke på Alle programmer og derefter klikke på Windows Update.  Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller en bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller give bekræftelse.

  2. I venstre rude skal du klikke på Søg efter opdateringer.

  3. Hvis du vil se, om der findes opdaterede drivere, skal du klikke på Vis tilgængelige opdateringer.  Windows Update viser med en liste over eventuelle opdaterede drivere til de enheder, der er installeret på din, herunder printere og andre tilsluttede enheder.

  4. Hvis der findes opdateringer, skal du klikke på den driver, du vil installere, og derefter klikke på Installer.  Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller en bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller give bekræftelse.

Hvad hvis mit produkt slet ikke understøttes i Windows 7?Hvad hvis mit produkt slet ikke understøttes i Windows 7?

Til printere, der ikke understøttes i Windows 7, anbefaler HP-kunder med udgangspunkt i deres egne erfaringer ofte Windows 7-drivere til understøttede HP-printere, der kan indeholde grundlæggende funktionalitet for ikke-understøttede HP-printere.  Et godt sted at lede efter disse oplysninger er afsnittet Printer, All-in-One Software and driversHP Forbrugersupportfora.

 

Kort om tredjepartswebsteder, der tilbyder HP-printerdrivereKort om tredjepartswebsteder, der tilbyder HP-printerdrivere

Hvis du bruger en internetsøgemaskine som f.eks. Google eller Bing til at søge efter Windows 7-drivere til din HP-printer, falder du højst sandsynligt over ikke-HP-websteder, der tilbyder HP-drivere eller "downloadtjenester" til HP-driver, som oftest mod betaling.  Du skal vide, at du ikke skal betale for at få Windows 7-printerdrivere til HP-produkter.  Du kan downloade dem gratis fra HP Teknisk Support, installere dem via Windows 7-operativsystemet ("InOS"), eller hente dem ved hjælp af Windows Update, afhængigt af, hvilken type driver, der findes til dit produkt.

 
FIND WINDOWS 7-PRINTERDRIVERE
Få support efter produktmodel
Find løsninger, downloads og andre supportoplysninger, der er specifikke for din produktmodel.
Få forbindelse til andre
Connect with others
Du er ikke alene. Få kontakt til andre kunder og HP-eksperter på supportfora, og få de svar, du har brug for. (På engelsk)